Nyhedsbrev december 2017

Oprettet d.

Nyhedsbrev december 2017

Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt, det betyder hygge, glæde, kærlighed med familie og venner for mange af os. Men det kan også betyde præstationsangst, stress og dårlig samvittighed.

Sundhed har mange sider, ikke kun hvad vi spiser, men i høj grad den mentale sundhed er meget vigtigt for os, for at vi får en dejlig og hyggelig julemåned.

Sådan får du en rolig jul, fyldt med glæde, hygge og kærlighed.

Skru ned for tempoet, familien og vennerne er ligeglad med om kagerne er hjemmebagt, rødkålen hjemmelavet, om der er det rigtige antal hjemmelavet juledekorationer. Hvis det er vigtigt for dig at bage julekager, kan du købe en dej der er færdiglavet, sætte den i ovnen, og vupti så dufter der af hjemmebag i hele huset. Rødkålen kan med fordel købes færdiglavet, kommes i en fin skål, drysset med lidt appelsiner i skiver, og vupti så ser den hjemmelavet ud. Pynt med lidt gran i vindueskarmen og på julebordet, rundt om lysestagerne, og vupti så er der juledekorationer. 

Køb allerede nu dine julegaver, lav en liste over alle julegaverne, og brug en eftermiddag på at få købt alle gaverne, og vupti så er december måned fri for stress i de menneskefyldte butikker.

Brug i stedet for tiden på at sidde i sofaen med veninder, børn og familie. Eller gå en lang tur i naturen, og nyd julen udenfor. Vær tilstede i nuet, nyd hinanden, for det er det julen handler om.

Jeg er lige kommet hjem fra en skøn weekend på min uddannelse. Denne gang arbejdede vi med ”Livets træ”, som er et fantastisk redskab til at hjælpe med at vi finder vores vej i livet, vores identitet, værdier, håb og drømme. Dem har vi brug for at kende i denne travle tid, og især her op til jul, hvor vi måske ikke får sagt fra over for gaveræset, forventningerne fra familie og venner og ikke mindst os selv.

Med disse ord vil jeg ønske alle min gæster i klinikken EN GLÆDELIG OG FREDSFYLDT JUL.

Rikke

Skulle du ønske at købe et gavekort i år, skriv en mail eller ring, så pakker jeg det fint ind med gaveprøver fra Weleda.